Sæsonoptakt 2026 ved cheftræner Nikolaj Jeppesen
Vi har taget en snak med cheftræneren inden sæsonstart ![]()
Hvordan ser du frem mod sæsonen?
“Jeg ser frem til en spændende sæson, hvor jeg tror flere hold kan blande sig i toppen – og der skal vi være med.”
Hvad har været fokus i opstarten?
“Fokus i opstarten har været, at vi er i form. Plus at bygge på de steder, hvor vi kan blive bedre på presspil.”
Hvad bliver vigtigt for holdet i år?
“Det vigtigste for holdet i år er helt klart, at vi ikke får for mange skader og afbud, da vi er en meget smal trup. Men heldigvis en trup med enormt stort potentiale og masser af kvalitet.”
Hvad er målsætningen for sæsonen?
“Målsætningen er klar – vi skal i top tre. Og helst spille med om oprykning.”
Nævn 1-3 spillere som bliver vigtige henover sæsonen
“Det er svært for mig at sætte navne på nogle bestemte spillere, som bliver vigtige. For mig vil det altid være holdet, der er det vigtigste, men det er da klart, at der er nogle spillere på nogle positioner, som kan have noget X-factor, der kan gøre en forskel.
Kørvel ser jeg naturligvis som en vigtig sidste skanse, også fordi han er en af de bedste på Lolland-Falster.
Simon C er en virkelig stærk forsvarsspiller, og det er jo selvfølgelig vigtigt, at han formår at holde styr på de defensive tropper, hvis vi skal kunne nå de mål, som vi gerne vil.
Der er masser af talent blandet sammen med erfaring på midtbanen. Niklas kan være en af dem, som virkelig får gennembrud i dette forår. Men der er naturligvis også både Søren Damgaard, som tager en tur mere, og Tizz, som er en vigtig mand, der skal binde holdet sammen – sammen med vores talentfulde unge spillere på siderne.
I angrebet sætter vi igen vores lid til både rutine og ungt blod. Bergman har igen vist, hvor en kvalificeret og dygtig fodboldspiller han er i det opbyggende spil. Og hvis han kan finde sammen med lille hvirvelvind Noller, som har vist vanvittigt gode takter i opstarten, så tror jeg, at vi kan forvente os en stor sæson.”
FORZA LUIF