Af Henning Sørensen,

LUIF-FØLJETON 90-ERE 

90-erne er præget af fremgang på en del fronter: ny bane, klubhusudvidelse, seniorholdene (såvel damer som herrer) og ungdomsafdelingen, hvor især deltagelsen i junior- som ynglingedivisionen midt i 90-erne stadig sætter sit præg på den nuværende seniorafdeling. 


Den næsten eksplosive tilvækst af spillere i alle afdelinger gjorde, at behovet for en tredje bane ud over ”den gamle” foran klubhuset og den ”nye” (nuværende opvisningsbane). Området mellem den gamle bane og landevejen var et oplagt område til en ny bane, og det lykkedes at få byrådet til at købe det til formålet. 


Det så umiddelbart ud til at stykket let kunne blive til ny bane, men en opmåling viste, at der var over en halv meter niveauforskel fra hjørne til hjørne. Igen viste lokalsammenholdet sin styrke: 
Vores lokale byrådsmedlem Povl Høier viste sig igen som en hjælper i nøden. Han fik aktiveret landmandskolleger til at køre jord på, således at banen var i niveau. LUIF-medlemmer samlede i efteråret 1991 sten og sørgede for, at banen var klar til tilsåning. Ligeledes sørgede han for træer til beplantning op mod vejen og ud mod øst, og i 1992 stod banen klar til brug. 


Povl Høier har i hele sin periode som byrådsmedlem været en tro støtte til alle tre idrætsklubber i området, men desværre blev han ikke honoreret efter fortjeneste ved valget 2005 til det nye Guldborgsund byråd. Det vil vi nok komme til at mærke. 


Næste store projekt var udvidelsen af klubhuset – nok det mest krævende af alle projekter i den nyere tids LUIF-historie. 


Vi havde fået en frivillig (igen-igen) arkitekt til at lave en tegning, der omfattede en bygning, der lå vinkelret på det oprindelige klubhus. Det indeholdt en stor udvidelse af cafeteriet og køkkenet, samt et nyt omklædningsrum med sauna og et mødelokale med en nedtagelig skillevæg så det kunne tillægges samlingslokalet, når det var nødvendigt. Det stillede store krav til frivillig arbejdskraft, men igen viste klubånden sig. Mange tegnede sig på forhånd som hjælpere, og der var på intet tidspunkt ”byggekrise”. Det er fantastisk, at klubben rådede (råder) over så mange eksperter. 


Efteråret 1994 gik vi efter turneringsafslutningen i gang. Der var denne gang tale om så stort et projekt, at vi fornuftigvis havde nedsat et byggeudvalg med underafdelinger såsom murer- tømrer- maler- og andre afdelinger. 


Det kom – som sædvanligt – til at fungere perfekt, og i sommeren 1995 kunne vi så indvie, den nye afdeling, som har givet meget mere ”luft” i hverdagen. 


I starten af 90-erne opnåede vi endelig en gevinst af vores store ungdomsarbejde. Vi kvalificerede os til DBU`s juniordivision og senere ynglingedivision, hvor grundlaget for vores nuværende førstehold blev lagt. Det var fantastisk, at vi nu som lille landsbyklub blev placeret på Danmarkskortet, hvad der gav (og giver) mange udeklubber problemer med at finde os. 


KB`s ynglinge fandt os dog, og de var sandelig kommet på ”landet”. De troede åbenbart, at man kunne tillade sig alt på ”Lars Tyndskids mark”, og resultatet blev - ud over et stort nederlag – 5 røde kort !! Vist nok noget af en rekord – og jeg har ladet mig fortælle, at 3 af KB-spillerne efterfølgende blev smidt ud af KB. 


De flotte resultater betød, at LUIF`s ynglingehold i 1995 blev tildelt kommunens idrætspris. 
De største talenter søgte naturligt nok lykken på højere niveau, men vi havde den glæde, at de fleste af dem vendte tilbage nogle år senere, og flere af dem spiller i dag på førsteholdet. 


Det flotte ungdomsarbejde smittede også af på Møllebakkeskolens hold i Ekstrabladsturneringen. 
Således nåede vi i 1900 16-dels finalen, og i 1992 måtte vi efter en intens kamp på Brøndby stadion give op (efter straffespark) til Tjørnehøjskolen. Vi kom dog igen to år senere, hvor vi som kredsvindere var så heldige at trække Bornholms vindere på udebane. En fantastisk tur til Bornholm med fly frem og tilbage resulterede i en lidt heldig sejr, men heldet forlod os i kvartfinalen mod en skole fra Københavns-området. En fantastisk kamp på LUIF-park, hvor vi førte langt ind i overtiden, men et korrekt straffespark sendte os ud i straffesparkskonkurrence, som vi desværre tabte. 


I 1997 kunne klubben så fejre 40-års jubilæum. Ved receptionen kunne vores daværende formand Ivar Damgaard udnævne to nye æresmedlemmer, Svend Aage Nielsen og Henning Sørensen. Ud over meget arbejde i ”kulisserne” som bestyrelsesmedlemmer, trænere, klubhusbyggere m.v. , har de to også et par klubrekorder, som bliver svære at slå. Svend Aage med flest førsteholdskampe (over 400) og Henning med flest kampe som målmand på førsteholdet (134). 


Ellers blev slutningen af 90-erne en periode, hvor vi styrkede klubsammenholdet med arrangementer – bl.a. sportsugerne og Vennernes loppemarkeder, der skæppede godt i kasserne. 


På seniorfronten måtte vi desværre i 1995 ned i serie 2, hvor vi tilbragte 4 år, indtil vi i 1999 vandt serie 2 og rykkede op i serie 1. Og så gik det stærkt.. Men derom mere i næste nr.