Menu

Referat generalforsamling 2020

13. februar 2020 kl. 13:45

Referat af den ordinære generalforsamling i LUIF torsdag den 6. februar 2020 kl. 18:30.

Formanden bød de ca. 20 fremmødte medlemmer velkommen og gik direkte over til dagsorden.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog at Nikolaj Møller valgtes som dirigent. Nikolaj Møller modtog valg og valgtes uden modkandidat, og ledte herefter generalforsamlingen. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet via artikel på www.luif.dk den 18. januar. Da generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel, er generalforsamlingen dermed også beslutningsdygtig.

2. Formandens beretning, herunder udvalgenes beretninger
v/formanden (kan ses som bilag her)
Beretning blev godkendt uden bemærkninger.
Beretningerne fra de øvrige udvalg godkendt uden bemærkninger.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
Det reviderede regnskab godkendt med følgende bemærkninger:

Rasmus Bergmann spurgte ind til hvornår pengene fra vores sponsoraftaler med Odendo og OK Benzin kommer, da de ikke umiddelbart fremgik af regnskabet. Søren forklarede at vi har fået ca. 500 kr. fra Odendo der også fremgår af regnskabet, mens vi endnu ikke har fået nogen udbetaling fra OK Benzin, så denne vil først fremgå af næste års regnskab.

Kristian Bondegaard spurgte ind til, om man ikke kan undgå at betale KODA afgift, hvilket Søren svarede at man desværre ikke kan når man har et lokale der kan bruges til offentlige formål.
 
4. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag at behandle.

5. Valg til bestyrelse
På valg: Tom Christensen, Rasmus Bergmann og Kenneth Jensen, alle villige til genvalg.
Alle genvalgt uden modkandidater for 2 år.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslog genvalg af Morten Christensen og Rune Nagel. Begge var villige til genvalg, men ønskede at præciseres, at bestyrelsen til næste gang bør afklare dette inden generalforsamlingen og ikke blot foreslå genvalg på dagen uden, at have spurgt de pågældende først.
Begge genvalgt uden modkandidater for 1 år.

7. Valg af revisorer.
Martin Skod og Anders von Würden var villige til genvalg.
Begge blev genvalgt uden modkandidater.
Dirigenten ønsker at få ført til referat, det uhensigtsmæssige i, at det i vedtægterne ikke er beskrevet at revisorerne afgår med et 1 år ad gangen.

8. Eventuelt.
Rasmus Bergmann fremførte på sin bror’s Andreas Bergmann vegne, at man ved udeblivelse fra Arbejdsdage burde lade kontingentet stige plus at tillægge en bøde for disse.
Kasper ”Musse” Sørensen kan godt se logikken, men at man trods alt møder op af lyst og ikke af tvang.

Morten Christensen mener, at man burde se på at omdanne Vennerne, der har været inaktive i en årrække, til en forældreforening. Bestyrelsen vil taget forslaget med videre og fremlægge det på et forældremøde.

Kaj Balle udtrykt skuffelse ved den manglende mulighed for, at handle i kiosken ved serie 1’s hjemmekampe. Herudover mener han ikke, at vi kan være bekendt at vise klubhuset frem når det er så ringe rengjort.
Bestyrelsen oplyste, at der er fundet en løsning ift. rengøring for foråret og vil tage den manglende mulighed for, at handle til serie 1’s kampe med på næste møde.

Kristian Bondegaard spurgte i forlængelse af Kaj Balles indlæg, om Stambordet var blevet spurgt. Dette kunne bestyrelsen bekræfte, og endda flere gange og til forskellige ting, men hver gang var der blevet meldt negativt tilbage.

Nikolaj Møller foreslog bestyrelsen, at man udarbejder nogle retningslinjer for udlån af klubhuset til medlemmerne, så ingen er i tvivl om under hvilke rammer det sker efter. Det sørger bestyrelsen for, at der blevet udarbejdet.


Nørre Ørslev den 6. februar 2020.
Referent: Nicklas Thorsen

Luk