Menu

Uffe Holse, veteran/oldboysspiller samt næstformand

image
11. maj 2020 kl. 08:16

Hvem er jeg?
Jeg hedder Uffe Holse. Jeg er 44 år. Jeg bor i Horreby sammen med min kone og vores 2 børn. Til dagligt arbejder jeg som teknisk advisor hos Peugeot Sakskøbing.
Jeg startede min fodboldkarriere i Toreby, derefter flyttede jeg til Luif, og startede min seniorkarriere der, jeg spiller på Veteran og hjælper Oldboys, når der mangler hjælp.

Hvorfor blev du bestyrelsesmedlem i klubben?
Jeg har efterhånden spillet fodbold en del år. I Luif mærkede jeg med det samme, den klubånd, der er tilstede og det sociale sammenhold, der er i klubben. Dette vil jeg gerne være med til at bevare og derfor var det naturligt for mig, at blive en del af bestyrelsen, da muligheden tilbød sig.

Hvad er din ambition som bestyrelsesmedlem?
Det er at jeg kan bidrage med alt hvad jeg kan, for at bevare den gode klubånd. At få så mange mennesker, især vores børn og unge til at få de bedste oplevelser, som jeg selv har haft. Ligeledes være med til, at Luif boldklub består i mange år endnu.