Menu

Nyt trænerteam på plads

image Klubbens nye trænerteam "Molle" og "Mik".
25. juni 2018 kl. 10:25

Listrup Ungdoms- og Idrætsforening har efter en omfattende trænersøgning, nu det nye trænerteam klar til den kommende sæson i LF-serien.

Efter 6 år meldte Ralle ud sidste efterår, at dette var hans sidste sæson som træner i LUIF. Vi skylder alle Ralle tak for den kæmpe indsats, han har lagt som træner i de sidste 6 år.

I vinterpausen blev der nedsat et udvalg, bla. med spillerrepræsentanter og medlemmer fra bestyrelsen, der skulle finde afløseren for Ralle.

Det er dette arbejde der nu er afsluttet, og vi er glade for at kunne annoncere, at der er indgået aftale med Mikael ”Mik” Christensen og Morten ”Molle” Christensen for ét år. Der bliver altså tale om et ligeværdigt trænerteam, der skal stå for vores LF-serie hold.

Formand Nicklas Thorsen siger om valget af Mik og Molle:

”Da arbejdet med at finde Ralles afløser startede tilbage i vinterpausen, stod det hurtigt klart, at det ikke ville være realistisk for os, at hente en træner til udefra.

Derfor fokuserede vi på folk der, på den ene eller anden måde, har eller har haft, et tilhørsforhold til klubben. For mig var det helt oplagt, at vi lavede et trænerteam bestående af Mik og Molle, og jeg er utrolig glad for, at de begge har sagt ja til at stå i spidsen for vores LF-serie hold efter sommerferien. Både menneskeligt og

trænerfagligt, er det to fantastiske personer som på alle parametre passer på profilen vi lavede af vores kommende træner”.

Mik kommer fra trænerjobbet i Horbelev IF, som han formåede at redde i LF-serien i denne sæson, men kommer også med en masse års erfaring som aktiv spiller.

Således var han med i truppen der vandt LF-serien suverænt og rykkede op i Sjællandsserien i foråret 2017.

Molle har en lang og flot spillerkarriere bag sig, bla. med sin tid i Lolland-Falster Alliancen, samt ikke mindst som en af de bærende kræfter for os i LF-serien, da vi sikrede oprykning til Sjællandsserien.

Trænerrollen er heller ikke ny for Molle, da han for år tilbage var spillende assistenttræner i en kort periode.  

Mik udtaler om skiftet tilbage til LUIF:

”Efter lange overvejelser, valgte Molle og jeg at takke ja til at træne LUIFs LF-serie. Vi havde begge ikke set vi skulle træne LUIFs 1. hold allerede nu, men omstændighederne har gjort det blev os.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil give alt for at LUIF boldklub, da det er vores hjerteklub.

Særligt ser vi frem til at arbejde med vores unge mennesker, som vi mener kun vil blive endnu bedre i de kommende år.

Kan vi holde sammen på truppen, er jeg sikker på vi ender i top 3 i den kommende sæson i LF-serien”.

Yderligere spørgsmål:

Mikael Christensen: 28696682

Morten Christensen: 60937878

Nicklas Thorsen: 30 50 16 89

Med venlig hilsen
Listrup Ungdoms- og Idrætsforening

Luk